Martha Andersen
Vejle Svømmeklub Triton er i rivende udvikling og gør det fantastisk godt på den danske svømmescene. Den lange proces med, at gøre konkurrence til en del af svømning i Vejle startede for 5 år siden og dette giver nu resultater, hvor mange unge svømmere markerer sig i en sport hvor, der er en meget stor konkurrence.
Martha Andersen var helt ung, da denne proces startede og hun har i hele perioden haft en fantastisk fokuseret indstilling og ikke kun arbejdet med udvikling af sit eget talent, men samtidigt været et forbillede for de mange andre svømmere i denne proces. Martha har samtidigt fokus på sin skolegang og har i perioder haft træningspas sammen med 2. holdet, der består af mange yngre svømmere og her finder vi hende i bassinet have stort overskud til, at dele ud af sine erfaringer og videregive små tricks som hjælper dem til, at blive endnu bedre svømmere. De yngre svømmere ser op til Martha og suger til sig af det hun har at give fra sig. Det er således en helt uvurderlig motivation, at Martha formår, at være en sådan professionel inspiration for de unge svømmere og Vejle Svømmeklub Triton i sig selv, mens hun samtidigt kan fokusere på sin egen udvikling og mål for hendes svømning, der kræver op mod 25 træningstimer om ugen, der bl.a starter med træningspas hver morgen kl. 5:30.
Hele Marthas indstilling til at arbejde seriøst og fokuseret og samtidigt have glæden med i det, betød hun kunne genvinde sit danske juniormesterskab på 1.500 meter frisvømning i ny personlig rekord og i et endnu stærkere felt af svømmere end da hun vandt første gang i 2013.
Vi kender 1.500 m frisvømning fra nationens helt Lotte Friis og at svømme stærkt på denne distance kræver ikke bare stor udholdenhed, men i ligeså høj grad taktik og her er Martha en ener i sin klasse.
Martha er ikke bare en tilfældig dansk topsvømmer, hun er er også en god kammerat med overskud og respekt for sine holdkammerater og konkurrenter. Sidst men ikke mindst er hun ikke bare en professionel idrætsudøver, men en personlighed, der er en kulturbærer i klubben og på bedste måde, at sætte Vejle på Danmarkskortet i den danske svømmeverden.
På baggrund af dette mener jeg Martha den rette til, at modtage Lokalavisens Sportspris.
Indstillet af Henrik Eriksen, bestyrelsesmedlem i Vejle Svømmeklub Triton