Lokale navne klar til sommerens Kløften fest
Kløften Festival har også en række lokale navne på 2015-plakaten
KLØFTEN Der er stadig gang i den lokale musikscene i Haderslev og sædvanen tro byder Kløften Festival på nogle af de lokale navne på festivalprogrammet i 2015. I år er det Maja & De sarte Sjæle, Bumbrothers og Poulins Cool Cats som har fundet vejen til årets festivalprogram. Sidst men ikke mindst er SMUK tilbage og klar til at åbne lørdagens musikprogram på Store Scene, et gensyn Kløften Festivals publikum kan se frem til og SMUK lover at overraske os.
Slesvigske Musikkorps.
Er man ikke vant til at lytte til SMUK - Slesvigske Musikkorps, får man sig nemlig noget af en overraskelse. Musikkorpset er meget mere end militærmusik og forstår om nogen at sparke gang i en fest, og derfor er der også pakket foran scenen, når SMUK går på.
Orkesteret er berømt for sin musikalske spændvidde, og med 16 mand ved instrumenterne bliver der skabt en lyd ud over det sædvanlige. Det ved de fleste solister herhjemme, for SMUK har optrådt med mange af dem, og det ved stampublikummet til Kløften. Det er femte gang, SMUK optræder på festivalen og festivalen er spændte på hvilke kunstnere de har med sig denne gang.
Maja og De sarte sjæle.
Maja og de sarte sjæle er et nyt dansksproget band med base i Haderslev, der laver intelligent pop-musik hvor hjerte stadigvæk godt kan rime på smerte. Tekstuniverset kredser om essentielle kriser, hvor sangskrivningen forsøger at sætte ord på komplekse tilstande med simple sætninger Maja og de sarte sjæle blev dannet i 2012 af bandets kerne, sangerinde Maja Rudolph og sangskriver Timo Andersen. Bandet arbejder i øjeblikket på at indspille og udgive deres debut album hvor udgivelsesdatoen endnu ikke fastlagt, men formentlig i 2015-2016.
Bumbrothers
Bumbrothers er Danmarks bedst swingede folk-trio, som fortolker hits fra de sidste 3 årtier. Gruppen spillede til Kløftens december-arrangement på Bar de ville, hvor publikum ønskede at høre mere til trioen på Kløftenfestival 2015.
Gruppens medlemmer er veletablerede musikere, som har turneret i store dele af verden, og som nu finder stor fornøjelse i at fortolke store hits som Wonderwall af Oasis, Faith af George Michael og Somebody That I Used To Know af Gotye.
Nils Ole Poulin i forgrunden for denne blues trio. Nils Ole en gammel Haderslev dreng med en lang karriere foran sig, hvor han har spillet med nogle af Danmarks største blues navne.
Denne dag på Kløften vil der blive spillet gamle blues klassikkere samt nogle af Nils Oles egne sange.
Med på Scenen er special guest Pierre Michaelsen, endnu en gammel Haderslever der er hentet hjem til lejligheden.
Billetter til Kløften Festival kan traditionen tro købes på Billetten.dk eller hos Andy's Bar De Ville i Haderslev.