Fortsæt til indhold

28.000 kroner til sportsforeningen i Højen

Arkiv
Arkiv

Der er ikke ligefrem faldet penge ned fra himlen, men der er kommet næsten 28.000 kroner ind på kontoen hos Højen Gymnastik og Ungdomsforening.
Og det er penge, som OK benzin i Højen står bag, for når man køber benzin ved OK tanken foran daglig"Brugsen I Højen, ja så drypper det økonomisk på den lokale sportsforening.

Ekstra midler

”Vore sponsorkroner går i første omgang ind i den daglige drift og medvirker til at holde kontingentet nede. Men pengene er også med til at vi kan hjælpe med lidt ekstra midler, og bestyrelsen er altid åbne for at hjælpe økonomisk. For eksempel har gymnastikafdelingen fået en team-track og badminton har fået nye net- desuden giver vi tilskud til nye tiltag, så vi kan være med til at sætte noget i gang, uanset om det så brister eller bærer. Så vi er meget glade for tilskuddet fra OK og Dagli'Brugsen,” fortæller formanden for Højen Gymnastik & ungdomsforening Michael Kjerkegaard i en pressemeddelelse.
Højen Gymnastik og Ungdomsforening har godt 850 medlemmer og her af er de godt 400 børn og unge.