Fortsæt til indhold

Det borgerlige mantra, “Bedst og billigst”

Arkiv
Arkiv

Michael Jensen, medlem af Kolding Byråd (S)
Solsortevej 33
6000 Kolding

Igen og igen hører man fra borgelig side, at kommunale opgaver skal udliciteres, eller konkurrenceudsættes, som man kalder det i dag.
Nu skal der tilsyneladende sættes turbo på at konkurrenceudsætte kommunale opgaver, hvis det står til den borgelige lejr i Kolding Byråd. Senest skal opgaver svarende til 100 mand i Vej og Park konkurrenceudsættes.
I den forbindelse hører man hele tiden mantraet “Bedst og Billigst”. Det lyder godt men det er en fejlagtig udmelding, for selvfølgelig får du ikke den bedste service til den billigste pris. Det er at stikke Koldings borgere blår i øjnene.
Det så vi sidst, da man konkurrenceudsatte hjemmeplejen i Kolding, hvor en stor udenlandsk koncern tvang en urealistisk lav pris igennem blandt andet, fordi man ikke betaler skat til det danske samfund, med konkurser og utryghed for borgere og ansatte til følge.
“Bedst og Billigst” skuer i mine ører. Det var mere reelt, hvis man vendte sætningen om og sagde Billigst og Bedst; Se det ville være en klar udmelding. Det drejer sig om at vælge de virksomheder, der er billigst og som kan underbyde markedsprisen mest muligt.