Fortsæt til indhold

Singlefamilien søger hus med have

Arkiv
Arkiv

SINGLEKULTUR: Singlefamilien breder sig på boligmarkedet, og halvdelen drømmer om egen have. Singlerne er bevidste om, hvad de vil have og stiller skarpt på deres krav til boligen, mener Estate i Køge.
Den moderne singlekultur breder sig og er i høj grad med til at sætte agendaen på boligmarkedet. Både de unge med gang i karrieren, de nyskilte og seniorerne. Over halvdelen drømmer om hus med have.
Siden 1986 er antallet af singlefamilier steget med godt 30 procent til omkring 1,55 millioner, ifølge Danmarks Statistik.
Dermed har singlefamilien, som udgøres af en voksen, der bor alene eller sammen med et eller flere børn, som familietype overhalet den traditionelle parfamilie, som tæller 1,34 millioner husstande.

Haven vægter højt

En ny undersøgelse, som YouGov har gennemført for Estates samarbejdspartner Bedre Hjem viser, at 28 % af singlefamilierne ønsker et rækkehus med have, 18 % et parcelhus og 4 % drømmer både om hus og kolonihave eller sommerhus.
Generelt foretrækker singlerne at være singler i den type bolig, de allerede bor i.
- Singler er meget bevidste om deres valg af bolig og stiller skarpt på deres krav. Nyskilte ønsker at fortsætte med at bo i parcelhus eller rækkehus, hvis de har været vant til lys, luft og en have. De vil også helst blive i samme område, hvor børnenes institutioner, skoler og fritidsaktiviteter ligger, og hvor de har deres eget netværk, siger Simone Dalsgaard, Estate Køge.
- Seniorerne søger til mindre boliger, gerne et rækkehus, men en lejlighed i stueplan er også attraktivt, fortsætter Simone Dalsgaard.
Dette understreges af YouGov-analysen, der viser, at singler med børn i husstanden i højere grad end andre foretrækker parcelhus med have frem for lejlighed eller etageejendom. Kvinderne er generelt også større tilhængere af have end mændene er.
I øvrigt forventer halvdelen at fortsætte med at være single. I hvert fald siger 50 procent, at de forventer at bo alene altid.pm

pm