Sofie og Christian fik flest stemmer
April måneds kategori i Lokalavisen og Fotograf Anjas Fotokonkurrence havde kategorien 'Råt tema'.
Målt på antallet af stemmer, så var det en ganske populær kategori, for der er kommet over 300 mailstemmer og breve ind til redaktionen.
Alle deltagere har fået rigtig mange stemmer, og der var i lang tid ganske tæt løb mellem tre af deltagerne. Men da redaktionens blæksprutte mandag morgen havde gennemgået alle mails og breve, stod det klart, at det blev Sofie og Christian Gantzel, der med 47 stemmer var månedens vinder. Søskendeparret løb derfor med præmien på ét stk. 27 x 34,5 lamineret billede til en værdi af 1.198 kr.
Vi er allerede i gang med maj måneds kategori, der er konfirmander.
Husk at det er gratis at blive fotograferet i forbindelse med konkurrencen, så har du et ønske om et flot konfirmand-fotografi, er der her en super mulighed. Husk at bestille tid hos Fotograf Anja.