Fortsæt til indhold

Forbrugerne på den lyserøde sky

Næsthøjeste forbrugertillig nogensinde - kunovergået af én måned i 2006 viser nye tal

Arkiv
Arkiv

OPTIMISME: Vi ser mere lyserødt på økonomien end nærmest nogensinde, og forbrugertilliden tog i marts et markant hop op fra et i forvejen højt niveau.
Faktisk steg den til det næsthøjeste niveau nogensinde, kun overgået af januar 2006. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik.
En massiv overvægt af danskere synes nu, at det går bedre for Danmark end for et år siden, og at det vil gå endnu bedre om et år.
- Forbrugertilliden er en meningsmåling, hvor folk bliver spurgt, om det går bedre. Det er vi helt enige med forbrugerne i, at det gør, både for privatøkonomien og for samfundet. Men bedre er ikke det samme som godt, og der er tydeligvis stadig mange husholdninger, hvor gælden trykker.
Derfor regner vi ikke med noget kraftigt forbrugsopsving i år trods den meget høje tillid, siger Las Olsen, privatøkonom i Danske Bank i en kommentar til tallene.
Et sted er den øgede optimisme blandt danskerne dog begyndt at slå igennem. Det er på boligmarkedet, hvor salgstallene i årets første måneder ligger væsentligt over sidste år, ligesom huspriserne er stigende, oplyser ejendomsmæglerkæden Home.
- Det betyder, at flere får solgt deres bolig, og samtidig er friværdierne igen så småt er på vej op, hvilket kan være med til at øge familiernes økonomiske tryghed og få folk til at bruge lidt flere penge, siger relationschef i Home Mads Ellegaard.
Han henviser til Nationalbankens prognoser for boligpriserne. Holder de stik, vil en familie i et gennemsnitshus på 140 kvm opleve, at deres bolig bliver i omegnen af 5.000 kr. mere værd om måneden i perioden 2015 til 2017.
pm