Fortsæt til indhold

Vær med til at skabe Mini-Byen som tegner

Arkiv
Arkiv

EFTERLYSNING: - Vi står i øjeblikket med et problem i Kjøge Mini-By oplyser lederen af tegnegruppen Per Hansen.
- En af vores tegnere er død og en anden er flyttet fra byen, så vi håber at der findes et par personer der kunne være interesseret i at blive en del af vores tegnegruppe.
Det kunne være tidligere arkitekter, håndværkere eller andre med flair og lyst til at deltage i et spændende arbejde og være en god beskæftigelse for en efterlønner/pensionist. der vil finde det interessant at blive oplært, og være med til at udføre arbejdstegninger til brug forfremstilling af de små huse i Kjøge Mini-By.
Husene fremstilles i størrelsesforholdet 1:10.
- Oplæring efter udleveret manual vil finde sted, siger Per Hansen.
Arbejdet kan sagtens foregå som hjemmearbejde, som de andre tegnere.
Gruppen på de 5-8 tegnere mødes en gang om måneden i Mini-Byen, hvor de gennemgår og fordeler opgaverne.
Det er tale om tålmodighedsarbejde og interessen skal bære "lønnen" i sig selv, på samme måde som for de andre ca. 135 frivillige arbejdende medlemmer i Kjøge Mini-By.
Per Hansen vil være glad for henvenselser på 5682 1322.
pm