Fortsæt til indhold

Har du hørt at...

Arkiv
Arkiv

...For tredje gang på blot et år må Louis Nielsen i Kongensgade udvide åbningstiden for at imødekomme den stigende kundestrøm? Fremover bliver dørene hver lørdag slået op allerede kl. 9 i stedet for som hidtil kl. 10.
...Esbjerg Kommune har uddelt gratis kompost-orme til interesserede borgere? Tanken er, at endnu flere skal have gang i komposteringen hjemme i haven.
...Ribe Katedralskole netop har indviet sin nyrenoverede gård? Et ganske iøjnefaldende element i gården er billedhugger Laila Westergaards værk ’Ord på vej’, der strækker sig over en 28 x 1 meter lang, bred sti. Det er landskabsarkitekt Torben Schönherr, der er manden bag gården, som er en videreudvikling af belægningen på domkirkepladsen.
...Forberedelserne til Esbjergs EM værtsskab i curling er i fuld gang? Europas bedste mænd og kvinder skal konkurrere i Esbjerg den 19. til 28. november, men allerede den 26. maj kommer en delegation fra WCF - World Curling Federation - til Esbjerg, for at inspicere forholdene.
...Legepladsen på Brorsonsvej i Ribe skal renoveres? Esbjerg Kommune lover plads leg i alle størrelser. Legepladsen indgår i Esbjerg Kommunes legepladsstrategi som en bydelslegeplads. Legepladsen er derfor Ribes store centrale legeplads, men alle er velkomne i legen.
...Der er Tulipanfest i Ribe i pinsen?
...Amnesty barsler med oprettelsen af en gruppe i Esbjerg? Der er netop været holdt informationsaften for en lille, men meget interesseret gruppe. Gruppen mødes igen den 20. maj kl. 19.30 på Vindrosen, hvor alle er velkomne til at hoppe med på ’vognen’, hvis man vil tage del i Amnestys Esbjerg-gruppe.
...Post Danmark fra den 9. maj nu også leverer pakker om lørdagen i Esbjerg?
...Musikhuset Esbjerg har sendt sit helt nye abonnementsprogram for 2015/2016 på gaden?
...Tirsdag den 19. maj er ’følelsernes dag’ på Rybners Gymnasium. 3.g’erne starter dagen med at fejre deres sidste skoledag. Om aftenen samles de til bar og musik indtil midnat, hvor eksamensfag og årskarakterer offentliggøres.
...Den 25-årige Aleksander Møller Christensen åbner eget galleri i Jyllandsgade? Han har i mange år været involveret i Esbjergs forskellige børne- og ungdomsteatre, men de seneste år har han været manden bag Fugl Føniks’ flotte forestillingsplakater.