Fortsæt til indhold

Forår i luften - og lopper på Teaterbygningen

Arkiv
Arkiv

KØGE: Forår og luksusloppemarked på Teaterbygningen i Køge er efterhånden to ting, der i mange Køgeborgeres bevidsthed hænger sammen.
Dette forår er ingen undtagelse og derfor er der igen dømt kvindehygge samt masser af tøj og loppeting på Teaterbygningen søndag den 12 april.
Hvad de to arrangører, Anbritt Christensen og Trine Johansson, kun havde turde håbe på for fem år siden, er nu en realitet. Folk kommer fra nær og fjern for at deltage i Deluxe4you.
Arrangørerne oplever, at folk begynder at henvende sig til dem, når foråret nærmer sig. Folk vil være sikre på, at få fat i en af de eftertragtede stader, og der er stadig stor rift om pladserne.
- Det er folk fra hele Sjælland, der deltager og man må nok sige, at vi har fået spredt budskabet, da vi har mange henvendelser fra mange forskellige steder i landet, fortæller Trine Johansson.
Arrangørerne bag Deluxe4you håbede på, at kunne udvikle en event i Køge, hvor folk hovedsagligt kvinder kunne komme for at shoppe og have en rigtig hyggelig dag sammen med veninderne med god stemning og masser af gode fund.
Det må siges at være blevet en realitet.
- Vi har også kvinder, der deltager som stadeholdere, udelukkende fordi det er hyggeligt og de benytter så dagen til at få sig en sludder med veninderne i Køge, tilføjer Anbritt Christensen.
Anbritt Christensen og Trine Johansson fortæller, at de har mange gæster, som er opvokset i Køge, men bor andre steder i landet, som mødes til brunch med veninder og derefter sammen går på Teaterbygningen og hygger.
I det hele taget er arrangementet blevet som arrangørerne for fem år siden kun turde håbe på, nemlig en hyggelig event for alle, og et arrangement som trækker folk til byen.
- Vi har igen stadeholdere fra Kalundborg, København og Slagelse, så det kan vel ikke blive mere spredt ud over Sjælland. Staderne er revet væk, og så håber vi bare på, at få ligeså stor opbakning til arrangementet, som vi plejer til Deluxe4you søndag den 12 april kl. 10.00-15.00, slutter Trine Johansson.
pm