Fortsæt til indhold

Fredericia - København

Arkiv
Arkiv

Den 27. marts åbner busselskabet Abildskou sin nye rute mellem Herning og København. Busruten kører over Erritsø, og dermed får fredericianerne en ny mulighed for at komme til hovedstaden.
“Vores mission er at gøre rejsen mellem Jylland og København behagelig og lettilgængelig for
danskerne. Vi har længe ønsket at udvide vores rutenetværk, og vi er glade for, at vi nu kan tilbyde
rejsende til og fra Fredericia-området en billig og supernem mulighed for at rejse frem og tilbage
mellem København og Erritsø,” siger Jess Abildskou, der er direktør i Abildskou.
Som ved de øvrige Linje 888 ruter starter billetprisen ved 50 kroner for en Grøn Billet, der frigives løbende 60 dage frem. På alle afgange er der mulighed for at købe Blå og Røde Billetter, som koster fra henholdsvis 100 og 150 kroner.
Alle busser er udstyret med gratis WiFi - og siddeplads er med i prisen.
Læs mere på www.linie888.dk