Roskilde i centrum af Danmarks historie
Alle ved, at Roskilde indtager en særstilling i danmarkshistorien. Roskildes historie og identitet er tæt knyttet til domkirken og Vikingeskibsmuseet med Museumsøen. Men der er meget mere at fortælle. Og der er meget mere at vise frem. Mulighederne er store, og de er lige til at gribe fat om. En af dem er lige så snublende nær, som den er enestående. Det handler om Provstevænget, den grønne mark mellem Domkirken og Byparken. I tidens løb har mange sikkert undret sig over, at denne mark år efter år blot henligger som græsmark. Måske har nogle endda fået den tanke, at arealet burde bruges til noget mere nyttigt end græs. Men så enkelt er det ikke. Der hviler en fredningsbestemmelse over arealet. Og den hviler tungt. Der må nemlig af hensyn til den frie udsigt hverken opføres bygninger eller plantes træer og buske. Men der er også en anden begrundelse.
Det lille nordiske Pompeji
Under græstæppet skjuler der sig med historikeren Arthur Fangs ord "et helt lille, nordisk Pompeji". I dag kan vi kun se omridset af Sct. Hans Kirke, men i middelalderen lå her en hel bydel, den såkaldte Kannikeby. Navnet hentyder til de mange katolske præster, som boede her. Fra udgravninger ved vi, at der bl.a. er kannikeboliger, et stort stateligt bygningskompleks samt et gadeforløb, Sct. Gertrudsstræde. Yderligere ved vi, at der på arealet længst mod nord ligger rester af Svend Grathes Vold fra cirka 1150. Det ville være en nærliggende tanke at grave arealet fri, så vi kunne se de historiske fortidsminder. Men det er ikke så ligetil. Vejr og vind vil slide hårdt på resterne af den nordiske Pompeji. Vi må altså år efter år nøjes med den smukke udsigt og ellers lade fantasien tage sig af den spændende historie, som gemmer sig under muldlaget. Og dog.
Historien bliver levende
Man kan man genskabe historien i den virtuelle verden. Det har man f.eks. gjort i det nyindrettede Borgcenter i Vordingborg og det nye Moesgaard Museum i Aarhus. I Borgcentret får man udleveret en tablet. Man går rundt mellem ruinerne og med et tryk på tabletten fremtryller man virtuelt borgen, som Valdemar Atterdag skabte den. De vældige borgmure rejser sig på de græsklædte bakker. Og ved at stryge på skærmen kan man finde de nedrevne 8 tårne svarende til Gåsetårnet. Imponerende. Man er bragt tilbage til 1300-tallet. Det samme kan ske med Provstevænget. Man kan virtuelt bygge Kannikebyen op med huse, gadeforløb, kirke osv. For at gøre det så livagtigt som muligt kan man endda indføje levende virtuelle mennesker. Her og der kan en kannik passere forbi på vej til Domkirken. Man bliver bragt tilbage til 1400-tallet.
Den Historiske Rute
Rejsen tilbage i tiden bør dog starte et andet sted. Mod depositum låner man en tablet på Turistbureauet. Fra det øjeblik man åbner tabletten starter man på den historiske rute. Første punkt på ruten er Sct. Laurentii kirkeruin. Inden man går ned i selve ruinen, kan man fremkalde kirken, som den var. Det kræver blot et tryk på tablettens skærm. Bagefter går man hen mod Domkirken, passerer den virtuelle Kongsgård og bliver samtidig vidne til Absalons flugt fra Blodgildet i Roskilde. Går videre gennem Kannikebyen, Svend Grathes Vold, Vindeboder og slutter med Vikingeskibene. Hermed har man foretaget en rejse, der spænder over 1.000 år. I Roskilde er vi så heldige, at flere af de historiske seværdigheder ligger som perler på en snor. Man kan gå fra seværdighed til seværdighed. Man kan se, hvad der er i dag, og man kan virtuelt genskabe, hvad der var. Til glæde for Roskildes turister, men såmænd også for byens egne borgere.