Fortsæt til indhold

Corydon og Snedker er helt klar til kamp

Arkiv
Rune Weitling

De røde flag og parolerne var fundet frem, da man fejrede Arbejdernes Kampdag i fredags i anledning af 1. maj.

Og skulle man nu være det mindste i tvivl om, at der er et folketingsvalg meget nært forestående, så kan man ikke være det efter at have hørt både finansminister Bjarne Corydon og den lokale gruppeformand for Socialdemokraterne, John Snedker, tale i fredags.

Mens Bjarne Corydon hos 3F i Vestkraftsgade brugte anledningen til at tale om valget, velfærdssamfundet og Lars Løkke Rasmussens lederevner, så sagde John Snedker blandt andet således i DSU's lokaler i Finsensgade:

“Jeg er stolt af, at vi har investeret massivt i vækst, uddannelse og arbejdspladser. Over 40.000 flere har fået et arbejde at stå op til. Og i modsætning til Venstres 'Løkkeriddere', så har Bjarne og Helle afsat 3 mia. kr. hvert år til offentlig vækst i modsætning til Løkkes 0-vækst. Det er en kæmpe stor forskel, der især vil komme kommunerne og borgerne til gavn.”