Land en tur til lakseskole i Norge
På fredag starter Kyst Cup 2015, hvor der igen er en lang række fine præmier på spil
Outdoor i Centrum's KYST CUP er en tilbagevendende event som afholdes i maj, og i år er ingen undtagelse, hvor den helt nøjagtigt løber fra torsdag kl. 00.00 til søndag kl. 16.
Den henvender sig til alle uanset alder, og om man betragter sig som garvet eller som nybegynder. Målet er nemlig at synliggøre en dejlig sport ude i naturen, hvor gode oplevelser er den absolutte fællesnævner.
Reglerne er kort fortalt, at man der kun må fiskes med én stang pr. deltager, og at der kan indvejes 1 fisk i hver kategori pr. deltagerkort.
Kortet købes hos Outdoor i Centrum / P&G Fishing på Perlegade 44 i Sønderborg og på outdooricentrum.dk senest fredag den 8. maj og koster 250 kroner pr. mand. Med i prisen er enten en Mustad fiskekniv eller en blink-boks til en værdi af 250 kroner efter først til mølle princippet.
Fiskevande
Der må kun fiskes ved kysten fra Kobbermølle i syd til Kolding Havn i nord samt kysten rundt om Als samt Ærø. Der må dog ikke fiskes i put and take, flydering eller fra båd.
Der er indvejning fra fredag til lørdag kl.17-18 ved butikken på perlegade samt søndag kl. 15-16 ved scenen på Rønhaveplads. Alle fisk, der tilmeldes, skal indleveres til skue og udleveres igen, efter indvejningen slutter.
Overrækkelsen af de mange fine præmier finder sted på Rønhaveplads i Sønderborg fra kl. 15 søndag.
Den absolutte hovedpræmie er en billet til laksefikserskolen ved Mandalselven i Norge inklusive en tohånds fluestang fra Lawson.
Knæk og bræk!