Fortsæt til indhold

Lokalplan for Universitetssygehuset vedtaget

Arkiv
Arkiv

BYRÅDSMØDE: Køges nye universitetssygehus kan blive op til 55 meter højt på den del af bebyggelsen, hvor der skal være helikopterlandingsplads.
Sygehuset skal bygges i røde tegl, grå og hvide plader og glas, og rundt om sygehusområdet med de store bygninger og de mange parkeringspladser skal der opretholdes den jordvold, som skal skærme naboerne mod lys fra det døgnåbne sygehus.
Det fremgår af en ny lokalplan for området omkring universitetssygehuset, som Køge Byråd godkendte tirsdag.
Lokalplanforslaget har været i offentlig høring fra 1. oktober til. 26. november 2014, og Køge Kommune har modtaget i alt otte høringssvar. Som følge af høringssvarene er bl.a. planerne om veje og stier omkring universitetssygehuset blevet justeret. Der er også kommet gode og vigtige input til lokalplanforslaget på borgermøder og i en følgegruppe for planarbejdet.
Køge Universitetssygehus er færdigbygget omkring 2021 og får omkring 900 sengepladser. Det ventes, at universitetssygehuset vil give op imod 3000 nye lokale arbejdspladser.
Du kan følge med i arbejdet med det nye sygehus på www.koege.dk/sygehus.
pm