De gode ideer fra befrielsen

LYSENE TÆNDTES I VINDUERNE rundt om i Roskilde den 4. maj for at mindes befrielsen for 70 år siden, da Storbritannien, Rusland og USA plus andre allierede havde vundet 2. verdenskrig over det nazistiske Tyskland, som havde holdt Danmark, Norge og andre lande besat i mere end fem år.
På Stændertorvet blev der lagt kranse for at hylde lokale modstandsfolk, som gav deres liv for, at vi andre igen kan leve i frihed og demokrati. Snart er de sidste aktive frihedskæmpere ikke længere iblandt os, så derfor bliver det ekstra vigtigt at huske, hvad der egentlig skete dengang.

JEG TILHØRER SELV DEN GENERATION, der voksede op i lange skygger fra besættelsen og den store krig, som forældre og andre altid talte om. I skolen var det meget smart at kunne nogle engelske ord, som vi ikke forstod, mens vi gjorde os umage for ikke at lære ordentlig tysk.
Folk købte kun engelske biler, selv om det ofte var noget bras, der gik lettere i stykker end f.eks. en solid Volkswagen, som bare kørte og kørte. De grå engelske Ferguson-traktorer på benzin var også dominerende, da det danske landbrug blev mekaniseret omkring 1960.

SAMMENBLANDINGEN MELLEM TYSKERE OG NAZISTER var helt udbredt. Sandt var det jo også, at mange tyskere selv havde stemt på Hitler med hans krig, som de fleste af dem jublede over, mens de vandt i starten. Men nazisternes første ofre i kz-lejrene var jo også tyskere: Lige fra kommunister, socialdemokrater, fagforeningsfolk til præster og andre demokrater.
Først i de sidste 20-30 år har vi danskere atter fået et normalt forhold til den store og nyligt demokratiske nabo. Det er også den vigtige kulturnation, hvor vi også har hentet bærende ideer i vores nuværende samfund fra folk som Martin Luther og Karl Marx. For slet ikke at snakke om kartofler og juletræet.

DE NAZISTISKE IDEER skabte det forfærdelige diktatur, der dræbte over 30 millioner mennesker og spredte rædsel over hele Europa, hvilket vi heldigvis slap billigt fra herhjemme.
Allerværst var race-teorien om 'over- og undermennesker'. Ifølge den var de tyske og nordiske arier øverst på rangstigen, mens slaviske folkeslag, zigøjnere – og især jøderne - blev regnet for mindre værd. Efter en årelang hetz mod jøderne, som fik skyld for alle ulykker, var der til sidst lagt op til deres udryddelse i den såkaldte 'Endlösung'.

DEMOKRATIETS STORE SEJR i 2. verdenskrig er efter min mening især gennemførelsen af princippet om, at 'alle mennesker er lige meget værd' og har de samme rettigheder, sådan som det atter blev fastslået ved FN's grundlæggelse.
I dagens Roskilde genkender jeg den samme medmenneskelige forståelse hos det store flertal, der nu er klar til at hjælpe medmennesker, som kommer hertil på flugt fra krig og død. Selvfølgelig kan vi ikke hjælpe eller frelse hele verden, men det vækker da til eftertanke at huske på, hvordan danske modstandsfolk og jødiske medborgere dengang reddede livet ved at flygte til Sverige.

MAN BINDER OS PÅ HÅND OG MUND, hedder det i Poul Henningsens berømte vise fra besættelsen om manglende frihed. Retten til at sige sin mening fik vi også tilbage i maj 1945 med de allieredes sejr over Nazi-Tyskland.
Diktaturet tåler kun sin egen mening og undertrykker alle andre, fordi de totalitære tankegange er bange for en åben diskussion. Den del af demokratiet er efter min opfattelse noget af det allerstærkeste i vores samfund, også i en by som Roskilde.

DE ANDRE KAN GODT HAVE RET i en sag, selv om de kommer fra et andet parti, en anden social gruppe eller en anden religion. Evnen til at lytte i diskussioner – frem for at undertrykke meninger med henvisning til en ideologi eller en gud – er en helt afgørende forudsætning for, at vi fortsat sammen kan finde nye og bedre løsninger.
Den forståelse af demokratiet skaber hele tiden udvikling og fremskridt i vores by og land. Derfor skal vi fortsat passe godt på:
DE GODE IDEER FRA BEFRIELSEN