Fortsæt til indhold

Frisør overtager tatovør

Arkiv
Arkiv

Kropsudsmykning kan antage mange former, og når den ene ikke længere slår til, er der nærmest altid en anden, der står klar til at udfylde tomrummet.
Noget i den retning er sket på Helligkorsvej, hvor tatovøren i nummer 1 er gået hen og blevet til en frisør.
Bag omdannelsen står Shorish Ismail, der også skal stå for at svinge saksen i den nye virksomhed.
Han har tidligere arbejdet to år som frisør hos Salon Royal i Algade, men nu har han besluttet, at han er klar til livet som selvstændig.
- Jeg har altid gerne villet have min egen virksomhed, og nu har jeg ressourcerne, fortæller han og fortsætter:
- Jeg opbyggede en god kundekreds hos Salon Royal, som forhåbentlig kan være med til at få mig godt fra start.
hw