Fortsæt til indhold

50 år i fagets tjeneste

Johnny Damsted takker af som formand for Teknisk Skole og kollegerne i Blik & Rør

Arkiv
Erling Pedersen

Når Johnny Damsted Andersen snart stopper som opmåler og formand for Roskilde afdeling af Rør & Blik i Grønnegade, har han arbejdet 50 år for sine kolleger i fagforeningen og i branchens tjeneste, senest som formand for Teknisk Skole. Så det bliver et farvel til en af de store skikkelser i Roskildes fagbevægelse. - Jeg er opdraget til at hjælpe og andre, så det har været sjovt, og jeg fortryder ikke et øjeblik, fortæller han. Egentlig var det lidt af en tilfældighed, at han blev ’bliktud’, som rørsmede og blikkenslagere bliver kaldt med et kærligt øgenavn. Familien var kommet til Roskilde og flyttede ind i et hus på Bakkedraget i 1964, da faderen fik arbejde i København. Den 14-årige Johnny startede i 1. real på Allehelgens Skole, men trivedes ikke i den nye by. - Jeg var træt af skolen, men turde ikke rigtig sige det hjemme. For min far, der selv var ufaglært, var så stolt af, at jeg gik i realen. Så en dag gik jeg hjem gennem Allehelgensgade og tænkte, du må komme hjem med en anden plan.

Den glade læredreng

- Først kom jeg til købmanden nede på hjørnet ved Bredgade, hvor der nu er skønhedssalon. Det var ikke mig. Så gik jeg forbi cykelhandleren, og det kunne jeg heller ikke tænke mig. - Hos tømrermester Weber i nummer 20, var en læredreng ved at få skæld ud. Så kom jeg til nummer 22, hvor der nu er lægehus, men som dengang husede det kooperative blikkenslagerfirma Blico. - Her kom en glad læredreng ud, på vej til købmanden med tre tomme flasker, to bajere og en sodavand. Det var måske noget, tænkte jeg, og gik ind for at spørge om en læreplads. Det ville de nu ikke give mig uden at tale med mine forældre. - Næste dag tog jeg derop med min far, og så startede jeg som arbejdsdreng, før jeg kom i lære et par måneder senere.

Tillidsmand som ung

Den unge Damsted kom hurtigt med i det faglige arbejde, inspireret af de aktive svende hos Blico, og snart var han formand for lærlingene og med i bestyrelsen for den lokale fagforening. Som svend fortsatte han også med at være aktiv og medlem af bestyrelsen, da han fik job hos andre Roskilde-mestre. - Men på et tidspunkt kom jeg så meget på kant med en af de store, lokale mestre, at jeg blev ’blacklistet’ fra alle job i byen gennem 10 år. Heldigvis fik jeg ’politisk asyl’ hos en smedemester i Glim. Siden fik Johnny Damsted arbejde hos større firmaer, og efterhånden greb arbejdet for Rør & Blik også om sig. I 1985 blev han valgt til opmåler, hvilket er en meget vigtig post i en fagforening for håndværkere. Her har han været med til at udregne akkorderne, så svendene kan få den bedst mulige løn for at udføre et bestemt stykke arbejde. I 1998 blev han også valgt som formand i afdelingen og har beklædt begge poster indtil nu.

Sammenhold eller egoisme

Når Johnny Damsted skal fortælle om det mest positive og det mest negative gennem sin lange faglige karriere, kommer det positive først. - Sammenhold mellem svendene på en arbejdsplads er altid vigtigt. I vores branche er folk jo på en fælles akkord, så derfor må de arbejde sammen og hjælpe hinanden, for så får de mest ud af det. - Men det kræver også, at man kan arbejde samarbejde med de andre faggrupper på pladsen, så arbejdet bliver hurtigt færdigt. Ellers taber alle på det. Af samme grund har Jonny Damsted altid været engageret i det tværfaglige samarbejde med de andre fagforeninger indenfor LO-Roskilde. - Vi skal spille sammen for at få indflydelse i byen som repræsentanter for de 13.000 lønmodtagere her i området, forklarer han. Til gengæld er han skuffet over den egoisme, der efter hans opfattelse har vundet frem de sidste 10-15 år. - Nogle tror åbenbart, at de goder, vi har kæmpet og forhandlet os til, er kommet af sig selv og sikret til evig tid. De vil ikke være med i det fællesskab, som skal sørge for, at det aldrig bliver dårligere igen. - Heldigvis har vi nu ikke mistet mange medlemmer i Blik & Rør, fordi der er en faglig stolthed over faget hos vore medlemmer.

Formand på Teknisk Skole

Gennem de seneste år har Johnny Damsted tillige været formand for Teknisk Skole. - Jeg har altid interesseret mig for uddannelsen i vores fag, lige fra dengang jeg var formand for lærlingene. De unge skal have en ballast, så de kan klare sig, for uddannelse er simpelthen en billet til et godt liv. Blik & Rørs kreds for Sjælland og Bornholm med i alt 2.200 medlemmer har hovedkontor i Grønnegade, hvor den lokale Roskilde-afdeling med 650 medlemmer også holder til. - Vi har bevaret de små afdelinger, så medlemmerne bare kan komme ind ad døren og kender os alle sammen. Det er en styrke sammenlignet med dem, der har lavet så store afdelinger, at ingen kender deres valgte repræsentanter, mener Johnny Damsted.

Sønnen følger efter

Når Johnny nu trækker sig, er det hans egen søn den 42-årige Rasmus Andersen, der bliver ny formand. Men begge forsikrer, at det ikke er noget, de har planlagt. Han er udlært i 1993 på en virksomhed i Osted, har senere arbejdet flere andre steder og kom med i bestyrelsen for Blik & Rør i Roskilde i 1999. -Jeg kom ind i faget, fordi jeg godt kan lide den tekniske side af dette arbejde. Nogen skal jo tage ansvaret for at hjælpe kollegerne, så de bliver behandlet retfærdigt. Det ligger åbenbart i generne. - Jeg er ikke altid enig med min far i den måde, han har gjort tingene på. Men målet om at sikre vore medlemmer de bedste forhold er selvfølgelig det samme, forklarer Rasmus Andersen. Når Johnny Damsted nu slutter i fagforeningen, sætter han sig ikke hen med hænderne i skødet. Han har allerede meldt sig hos LO’s faglige seniorer samt Blik og Rørs egen pensionist-organisation. Sammen med Erik Hein fra 3F starter han samtidig en ’mentor-ordning’ på Teknisk Skole. Sammen med andre vil de to sørge for, at de unge elever lærer mere om, hvordan man skal klare sig på en arbejdsplads. Skolen er glad for deres tilbud, fordi det kan være med til at formindske et ganske stor frafald blandt eleverne. Reception hos Blik & Rør Grønnegade 14, den 8. maj fra klokken 12. FREMHÆVET CITAT 'Uddannelse af de unge til et fag og et håndværk er noget af det allervigtigste. Det er billetten til at få et bedre liv'