Fortsæt til indhold

Hans Jørgen og Lis kan begge fejre 25 år hos VIKING

Arkiv
Arkiv

Hans Jørgen Vognsen og Lis Elbert Schack kan i denne tid begge fejre, at de har været ansat i 25 år hos VIKING Life-Saving Equipment A/S i Esbjerg.

Hans Jørgen Vognsen blev ansat som gulvmand og blev siden uddannet som reparatør af symaskiner hos VIKING's leverandør i Tyskland, hvorefter han stod for al vedligeholdelse af maskiner på systuen.

I 1998 blev Hans Jørgen valgt som tillidsmand på VIKING. Stillingen var fuldtids indtil 2004, hvorefter han ved siden af jobbet som tillidsmand arbejdede i testafdelingen. Efter 10 år som tillidsmand valgte Hans Jørgen at fratræde posten i 2008, og samme år overgik han til sit nuværende job i den nyetablerede DTV-afdeling, der tester nye produkter.

Lis Elbert har arbejdet som syerske de seneste 25 år i VIKING's produktion af redningsveste og dragter.

Lis er i virksomheden kendt som en dygtig, hjælpsom kollega, der altid er i godt humør og er rigtig god til at gribe de opgaver og udfordringer, som jobbet giver.
I flere perioder har Lis været sendt ud som instruktør på nogle af VIKING's udenlandske produktionssteder, blandt andet i Thailand og Bulgarien.