Dronningen tager i tivoli
Fra i dag er der tivoli på Sydhavnsvej. Og søndag steppes op med fornemt besøg
Nordisk Tivoli Park ruller Danmarks største omrejsende tivoli ind på byens tivoliplads fra torsdag. Her kan man opleve de nyeste tivoliforlystelser, der byder på hygge, oplevelser og gys - helt frem til søndag.
Nordisk Tivoli Park har en lang tradition for at underholde familien Danmark, men selv om traditionen er lang, har tivoliet løbende fornyet sit materiel. Det gælder alle de kørende forlystelser, men også de mange mobile boder, hvorfra der tilbydes gæsterne et kæmpe udvalg af alskens lækkerier.
Dronningen kommer
Den sidste dag Nordisk Tivoli Park er i byen kommer Linse Kessler på besøg.
“Jamen, jeg er vel kendt for, at være smadder go' til bare at være Linse. OG så selvfølgelig for mine kæmpe store babser,” siger “Dronningen af Bryggen”.
Linse Kessler er da heller ikke nogen “Fru Hvem som helst. 47 år, 181 cm høj, 67 kilo og kendt for Nordeuropas største silicone bryster, hun er også en model med hjerne, samt sine egne til tider skarpe meninger og mere end 245.000 følger dagligt Linse på Facebook.
Og så er Linse Kessler ikke nærig med autograferne, så hun skal nok blive et populært besøg på søndag.