Fortsæt til indhold

Vi skal finde besparelser på 40 mio. kroner

Et råderums katalog fra direktionen i Varde Kommunen vil guide politikerne hen mod besparelserne

Arkiv
Kim Schou

Flere sygehusindlæggelser gør et stort indhug i Varde Kommunes økonomi og i et råderumskatalog med mulige besparelser som direktionen i dag har fremlagt, lægges der op til besparelser på godt 52 mio. kroner.
"Vi har haft flere sygehusindlæggelser og det er især de 15-65-årige der har flere sygehusindlæggelser," fortæller Erik Buhl til Lokalavisen Varde.
Samtidig er gen-indlæggelserne også steget og det koster også mange penge for kommunen.
"Derfor skal vi efter min mening alene i 2018 finde besparelser på 27 mio. kroner for at regnskabet balancerer," tilføjer kommunaldirektør Mogens Pedersen.
Dermed er der så 13 mio. kroner til nye investeringer, fortæller kommunaldirektøren der er sikker på, at pengene nok skal findes ved budgetforhandlingerne lige efter sommerferien.

Forslag

Blandt de mange forslag i råderumskataloget er indførelse af CPR-bøder, justering af kompensation ved sygdom, bruge pesticider i stedet for gasbrænding til ukrudtsbekæmpelse.
Undervisningstiden skal også forøges med 30 minutter om ugen pr. lærer, helhedsskoletimer reduceres med 50% og samtidig skal ungdomsskolens ledelse reduceres.