Egen springer ud

På Trinitatis kirkegård vokser et flot egetræ. Det kaldes oven i købet kongeegen.
Det er plantet af Kong Frederik den VII i 1837, da han som kronprins hyggede sig i Fredericia. Og det er plantet til minde om de 600 jyske dragoner, der ikke ville overgive sig, da svenskerne i 1657 havde erobret byen. Der er også en mindesten kronet af et drabeligt slagsværd - et sted, som enhver fredericianer bør kende.
Fotoet er fra først i april, og det viser egetræets imponerende store krone - et træ, der har fået lys fra alle sider. Sådan ser træerne i vores skove normalt ikke ud, for de må deles om pladsen. Og så vokser de sig høje og med lige stammer, hvis ellers skovejerens ønsker bliver opfyldt. De vokser i en produktionsskov og formålet er at nyttiggøre det særlige, tunge og tætte ved.
De fleste synes, at en egeskov er spændede. Egen er et lystræ - det lader en stor del af lyset passere gennem kronen. Så kan der vokse mange arter urter og buske, og der er mange fugle. I modsætning til produktions-bøgeskoven, der efter foråret bliver mørk og skygger alt væk. Produktions-granskoven er dog endnu tristere i sin mangel på liv.
Et gammelt egetræ kan være levested for over 1.000 forskellige arter af mosser, svampe, insekter, larver, fugle og pattedyr. Et egetræ kan leve i over 1.000 år, men i produktionsskoven bliver træerne fældet længe inden - måske bliver de 200 år.
I driftsplanen for kommunens skov på Trelde Næs kan man læse, at skoven skal bestå af eg med ask og avnbøg, samt at fem træer pr. ha skal stå til henfald, dvs. at de aldrig må fældes. En proces, som kommunen gerne må fremskynde ved at kaste grøfter til, udfase nåletræsbevoksningerne, fjerne ahorn, fælde nogle af de yngre bøge og skabe skovenge. Og så skal man lade udgåede og væltede træer være.
Det bliver en skov med en rig økologisk mangfoldighed.