På landet med Suzuki

Turen gik mod Lejres grønne bakker og dale, da Roskilde Avis' prøvekører med datter tog en tur med en Suzuki Vitara. Sælger Sabino Savino forklarede, at bilen er populær hos byboere, der godt kan lide ture på landet og også i byen. Det er ikke en firehjulstrækker, men kan lidt af det samme på grund af styresystem og karrosseri, fik vi at vide. Sidstnævnte er hævet et godt stykke over normalen, så man kan køre ad grusveje uden, at sten sliber mod bunden. Turen gik først gennem Roskildes hullede gader, som bilen klarede med maner og uden ubehag, før det smukke Lejre-landskab åbnede sig med lysende gule og grønne farver. Undervejs gik tankerne 15 år tilbage til dengang, vi virkelig kørte en firehjulstrækker over markerne i det sydlige Tyskland. Ofte havde vi både hunde og får i kabinen, der skulle ud til vores bofælle, der var fårehyrde, og som arbejdede på markerne i nærheden.

Kampen om lyden

Mens vi sad lidt hævede i sæderne med god udsigt over de lavtkørende biler, drønede musikken fra radioen. Undertegnede nød med et enkelt fingertryk på rattet at kunne skrue ned for lydstyrken, når teenageren ved siden af afprøvede den handy multimedieskærm, hvor man blandt andet nemt kunne skrue op for radioens volumen-knap. På den smalle vej før Restaurant Herthadalen måtte vi helt ud i rabatten, da en stor bus kom os i møde på den smalle vej, men takket være jeeplooket var det intet problem. Kort efter fløj vi op ad restaurantens bakkede indkørsel med perlegrus. Da det havde lagt sig blev alle forårets lyde overdøvet af et begejstret fuglekor, der nød den solbeskinnede dag.

Hastighed på bakker

Nu gik turen til Munkholmbroen og Lejre Museum. De smukke landeveje og bilen passede perfekt til en hastighed, højere end den tilladte. Derfor er det praktisk, at man kan indstille en max-hastighed på rattet, så der ikke er bøder på vej med posten. Efter at have nydt udsigten ved Lejre Museum blev kursen sat mod Munkholmbroen. Selvom det var midt på eftermiddagen, var der flere bilister og lastbilschauffører, som var blevet lokket til af mulighederne for kugleis, fiskeri og god udsigt. Da isen var spist, var det for længst blevet tid til at køre tilbage til forhandleren på Københavnsvej og tage afsked med Vitaraen, som både teenageren og undertegnede ville have nydt at køre rundt i i mange flere timer. I stedet ventede vores gamle bil på dens troløse ejere. ag@roskildeavis.dk