FC-træner inspirerede erhvervsfolk
FC Fredericia-træner Peter Sørensen øste af sine erfaringer med at skabe vinderkultur, da klubbens samarbejdspartner, Monjasa, besøgte omklædningslokalet.
“Det har han tidligere gjort, og nu står han over for at gøre det her i Fredericia igen, siger en begejstret Ricky Kenbjerg fra Monjasa i en pressemeddelelse.
“Nøgleordene, som vi tager med os her fra, er dedikation og dygtighed,” tilføjer han.
Peter Sørensen overtog FC Fredericia med ni kampe tilbage af sæsonen og en placering under nedrykningsstregen i den danske 1. division. Cheftræneren havde ingen mulighed for at tilføre holdet noget nyt udefra i form af nye spillere, og det eneste han kunne ændre var måden at træne på og ændre kulturen på holdet.
Og netop processen med at skabe vindermentalitet på arbejdspladsen, var Monjasa interesseret i at vide mere om.