Nordenskov Skole indvier nyt legemiljø
Langt om længe er der kommet nye legeredskaber og miljøer op rundt omkring på Nordenskov Skole
Fornylig blev den nye legeplads på Hedevang i Alslev indviet. Nu kommer turen til Nordenskov Skole.
Det skal fejres på behørig vis, så derfor inviteres elever, forældre, byens borgere og andre, der skulle have lyst til at være med, til indvielse Tirsdag den 26. maj kl. 16.30 – ca. 17.30.
"Vi mødes på den store parkeringsplads ved indgangen til hallen og Nordenskov Skole kl. 16.30," fortæller skolebestyrelsesformand, Bjarne Tarp.
"Herefter går vi om til Team 2's legemiljø. Her vil skoles elevrådsformand og skolebestyrelsesformanden holde tale og klippe et rødt bånd," supplerer skoleleder Bitten Eilenberg.
Derefter går turen via ACT-banen til Team 1's legemiljø, hvor de klipper endnu et bånd for at slutte i Owen Lund med lidt til ganen samt almindelig hygge.
Har kan deltagerne afprøve de nye kidsvolleybaner, som Dansk Volleyballforbund via NUIF har sponseret.
Tilmelding bedes foretaget via linket på skolens hjemmeside www.nordenskovskole.dk