Fællestime om indre styrke
Arkiv
Himmelev Gymnasium havde inviteret Roskildes lokale kørestolshelt, René Nielsen, forbi, så eleverne kunne få sig en anderledes fællestime. Her fortalte han om sit liv helt tilbage fra sin barndom. Fokus var dog på togulykken, hvor han mistede sine ben, og hvor meget det krævede af ham, før han forligede sig med sin situation. De 900 gymnasieelever lod sig gribe af René Nielsens voldsomme historie og igennem halvanden time sad de musestille og lyttede. Efter foredraget stod de unge mennesker i kø ved scenen for at hilse på manden.