Fortsæt til indhold

Restaurant Kings Buffet er åbnet i Køge Nord

Arkiv
Per Møller

KØGE: En ny, spændende restaurant med fokus med delikatesser fra det østasiatiske køkken, er åbnet i det tidligere Søvilla på Københavnsvej 255 A i Køge Nord.
Kings Buffet er restaurantens navn og den indehaves af Wang Bin Hua og Jiabin Ye.
Restauranten åbnede egentlig onsdag den 1. april, men fra midt i april holdt restauranten lukket i et par uger, hvor lokalerne gennemgik en gennemgribende modernisering fra A til Z.
Torsdag den 30. april var håndværkerne færdige med deres arbejde, og restauranten var atter klar til at åbne - og nu fremstår restauranten i smukke rammer og byder gæsterne indenfor i et spændende og hyggeligt miljø.
- Hos os kan gæsterne glæde sig til at vælge mellem et stort udvalg af Sushi, Mongolian Barbecue og kinesisk buffet. Dertil frisk frugt, kaffe med tilbehør og - måske til glæde for specielt de yngre gæster - en soft ice maskine, fortæller Susanne Yin, der er overtjener i restauranten.
Kings Buffet har åbent alle ugens dage fra kl. 15.00-22.00 - buffeten er åben fra kl. 17.00.

Den moderniserede restaurant byder gæsterne indenfor i et flot og hyggeligt miljø. (Foto: JCJ).
Kings Buffet har åbnet restaurant på Københavnsvej 255 i Ølsemagle. (Foto: JCJ).