Her blev Roskilde født
Kirkegårdsmur og menneskelort er blandt de arkæologiske fund ved udgravning på Stændertorvet
Belægningsarbejderne på Stændertorvet giver arkæologerne chancen for at dykke helt ned i Roskildes fortid fra før 1000-tallet. - Det område her er usædvanligt fundsrigt, siger middelalderarkæolog Claus Olesen fra Roskilde Museum. Området, han og kollegaerne er i gang med i øjeblikket, er lidt øst for ruinen af Sankt Laurentii Kirke. Her skal der graves dybt, da den ny tank til springvandet skal placeres der. - Her har vi muligheden for at grave helt ned til Roskildes fødsel, da vi kommer ned til den uberørte råjord, siger Claus Olesen. - Det første vi fandt, da gruset fra den gamle belægning blev skrabet væk, var et lille hus og resterne af, hvad vi regner med har været en kirkegårdsmur eller -dige. Begge dele er bygget før 1530, hvor kirken blev revet ned. - Det lille hus regner vi med er blevet stående til mindst 1677, da det er med på et kort fra dengang. - Vi ved ikke, hvad det har været brugt til. Men det har nok været et offentligt formål, da det ligger midt på torvet. - Nu er vi kommet til laget under huset, og her har vi fundet masser af husholdningsaffald i form af læder, madrester og menneskelort. Så der er noget, som tyder på, at her har været et latrinområde. - Der er noget tømmer, som enten er fra en gammel brønd eller til opbevaringsformål. Fundet er endnu ikke dateret, men det er nok fra 1300-1400-tallet. - Da vi skal længere ned, har vi stadig Roskildes ældste lag i vente, siger Claus Olesen. Belægning og karre Arkæologerne har også været i jorden andre steder på Stændertorvet og Fondens Bro. - Vi har blandt andet fundet en frådstensbelægning på Fondes Bro fra 1100-tallet. Vi kunne også se, at den senere var blevet erstattet af en belægning af sten og knuste kogler. - Fundamentet til den karré, der blev revet ned i begyndelsen af 1900-tallet, har vi også fundet. Den kan formodentlig dateres helt tilbage til middelalderen, siger Claus Olesen. jp@roskildeavis.dk