Fortsæt til indhold

På langtur med indkøbsbussen

Hygge og oplevelser står højt på ønskelisten

Arkiv
Anette Gundlach

Indkøbsbussen begyndte at rulle første gang tilbage i 2009. Bussen henter ældre mennesker en gang om ugen og bringer dem til et indkøbscenter, hvor de køber ind og nyder hinandens selskab, når de drikker kaffe på torvet. Bussen er så populær, at den i fremtiden også kører de ældre på tur. Indkøbsbussen har nemlig vist sig at være et af ugens højdepunkter for nogle af de ældre. Den betyder nemlig hygge og socialt samvær. For flere er det en af de få muligheder, de har for selv at komme ud, da de ikke længere kører med bil eller bus. Med turbussen får de ældre mulighed for at se sig omkring mens de hygger med hinanden. Første tur var fredag, hvor de fremmødte fik en guidet tur rundt i Roskilde Kommune af borgmester Joy Mogensen. ag@roskildeavis.dk