Fortsæt til indhold

Gratis foredrag om angst

På Køge Bibliotek

Arkiv
Arkiv

KØGE: Vejen til hjælp er nødvendigvis ikke så lang som mange tror.
Torsdag den 28. maj kl. 19.00 får Køge Bibliotek besøg af to psykologer fra Klinik for Kognitiv Terapi på Psykiatrisk Center Sct. Hans der har sat sig for at udbrede kendskabet til angst og behandlingen af denne.
Foredraget vil omhandle angstens symptomer, hvad der sætter den i gang og fastholder den samt den kognitive adfærdsterapeutiske behandling. Kognitiv adfærdsterapi er en veldokumenteret og effektivt behandling af bl.a. angst, depression og OCD.
Psykologerne på klinikken tager udgangspunkt i kognitiv adfærdsterapi, det vil sige, at personen lærer at identificere sine problemer og håndtere disse på en konstruktiv måde ved hjælp af alternative tanker og adfærd. Autoriseret psykolog Naomi Schwarz Edvardsen, som er den ene af foredragsholderne fortæller:
- Vi fra klinikken oplever, at mange af vores patienter ikke troede, at de kunne få et behandlingstilbud. Vi vil gerne oplyse om de forskellige procedurer for at blive henvist til ambulant behandling.
Sammen med sin kollega psykolog Vivian Heinola-Nielsen svarer Naomi Schwarz Edvardsen gerne på spørgsmål efter foredraget ligesom deltagerne kan få oplysninger om tilbud m.v.
For at sikre at der er siddepladser til alle, skal man tilmelde sig via KøgeBibliotekernes hjemmeside eller på www.enkelbillet.dk. Foredraget er gratis.
pm