Fortsæt til indhold

Nul kompensation

Stadeholdere skal betale leje trods ødelagt torvehandel, mener flertal i udvalg

Arkiv
Arkiv

Stadeholderne på Stændertorvet skal betale leje for deres pladser, selv om torvehandelen i øjeblikket er ødelagt på grund af den store ombygning. Et flertal i Plan- og Teknikudvalget, bestående af S og El., afviste onsdag at eftergive lejen i en periode for de ramte stadeholdere, der har set deres omsætning falde kraftigt, fordi mange i øjeblikket har opgivet at finde ind til torvedagene onsdag og lørdag. Forslaget om at droppe betalingen for en periode var stillet af Venstres Peter Madsen. - Jeg forstår ikke, at de ikke vil være med til at redde disse handlende, som er et stort aktiv for Roskilde. Vores torvehandel er en del af byens historie gennem århundreder. Den er noget særligt for Roskilde og bidrager til at trække både kunder og turister til. Derfor har vi ikke råd til at undvære dem, forklarer Peter Madsen. Han har nu bedt om at få sagen i byrådet og håber, at flertallet vil besinde sig inden da. tk