Fortsæt til indhold

Brask hos LABR

Lokal samler af samtidskunst deltager i starten af galleriets nye kunstklub

Arkiv
Arkiv

Jens-Peter Brask, Der er fra Roskilde og en af landets største samlere af samtidskunst, kommer og fortæller om sin store interesse, når Galleri LABR har det første arrangement i sin nye kunstklub onsdag den 27. maj, klokken 19 på Gasværket. Han er aktuel med sin nye bogudgivelse, 'Brask Studio Visits', der netop er udkommet i Danmark, inden den lanceres ved en åbning i New York midt i maj. - Vi vil gerne starte med at sætte barrieren højt i Kunstklubben og er glade for, at Jens-Peter har mulighed for at rive et par timer ud af en tæt besat kalender, fortæller Lars Wie Andersen fra Kunstklubben. - Samtidig fortæller vi om nogle af de oplevelser, man kan se frem til i løbet af det kommende år. Deltagerne denne gang får chancen for at få temperaturen på samtidskunsten lige nu, og endvidere at købe en signeret udgave af Jens-Peter Brasks nye udgivelse. Under det første arrangement skal Holte Vinlager vil servere et godt glas vin, og tilmelding er nødvendig og bør ske til larswie@gallerilabr.dk Medlemskab af Kunstklubben kan tegnes ved henvendelse til galleriet eller via hjemmesiden www.gallerilabr.dk.