Fortsæt til indhold

Svanholt vandt lokalt rally

Arkiv
Arkiv

Tim Svanholt og makkeren Carina Møller tog sejren hjem i deres Mitsubishi Lancer Evo X, da der blev kørt Roskilde Rally. Automobil Sports Klubben Hedeland stod for minirallyet, der havde centrum ved Vilvorde. Her havde 35 biler start før det videre til hastighedsprøverne ved Brordrup, Syv Holmevej og på Guldalderen i Hedehusenes industrikvarter. Tim Svanholt og Carina Møller sikrede sig både en klassesejr og vandt som feltets hurtigste bil i generalklassementet foran Roskilde-vognmanden John Frederiksen og Thomas Holm Hansen, Kirke Hyllinge, i BMW Compact M3 samt brødrene Simon og Sune Vallentin, Gislinge, i Mitsubishi Lancer Evo VIII.