LokalBolig i Køge udvider med to butikker i Solrød og Greve
LokalBolig i Køge udvider med to yderligere LokalBolig-butikker i Solrød og Greve. Deres nu fire butikker skal alle drives efter succes-salgskonceptet, Sansebevidst Salg.
BOLIG: Kenn og Mia Riel startede LokalBolig i Køge i 2011 og har siden med stor succes solgt ejendomme efter deres salgskoncept, Sansebevidst Salg, der sikrer den mest optimale pris og den korteste salgstid.
Konceptet benyttes også i butikken i Næstved, der blev etableret i 2013, og fra den 1. maj er der kommet to nye LokalBolig-butikker til – i Solrød og i Greve.
- Vi har længe drømt om dette og er meget glade for, at det pludselig blev en mulighed. De to LokalBolig-butikker i Solrød og Greve danner sammen med vores butikker i Køge og i Næstved et stærkt udgangspunkt for køb og salg af ejendomme i et område fra Ishøj i nord til Næstved i vest og Præstø i syd. Ved at sætte et hus til salg hos os får man adgang til en meget stor potentiel køberkreds, fordi vi dækker så stort et opland med vores nu fire LokalBolig-butikker i området, siger Kenn Riel.
LokalBolig i Køge har haft stor succes siden starten i 2011 – og selv i et marked med nedgang har LokalBolig formået at fastholde og endda udbygge deres forretning.
Sansebevidst Salg er omdrejningspunktet for et stærkt salgsarbejde.
Efter en grundig gennemgang af boligen giver LokalBolig deres anbefaling til, om og hvor man med fordel kan ændre på nogle ting, så boligen viser sig fra sin mest optimale side.
Flere års arbejde med Sansebevidst Salg® på Frederiksberg, i Køge og i Næstved har vist, at det betaler sig at arbejde med en optimering af boligen. Det resulterer i den mest optimale pris og det hurtigst mulige salg.
Boligmagasin på din ejendom
Med konceptet Sansebevidst Salg får man – udover en optimering af sin bolig – også et overbevisende præsentationsmateriale på ens ejendom.
Et eget 'magasin' på 12 sider med suveræne fotos af boligen og omgivelserne samt en beskrivelse af ejendommen udarbejdet af en professionel tekstforfatter. Alle ejendomme – uanset pris, størrelse, type og beliggenhed – får samme forkromede pakke.
- Vi vil gerne have, at alle boliger skal præsenteres fra deres bedste side, så vi kan sikre et hurtigt, effektivt salg til den bedst tænkelige pris. I vores verden tæller hver eneste krone, for det gælder vores kunder og deres bundlinje. Vores dedikation og passion for at skabe det bedste resultat er det, der driver os – og vi sætter en ære i altid at levere mere end kunden forventer. Vi forsøger altid at være på forkant og gøre tingene et nøk eller to bedre, siger Kenn Riel.
LokalBolig-kæden tæller i dag 41 butikker og er repræsenteret både på Sjælland og i Jylland. Flere år i træk er kæden og udvalgte butikker kåret som gazellevirksomheder.
mr