Fortsæt til indhold

To mænd kørte i hash-rus

Arkiv
Arkiv

Natten til lørdag stoppede Sydøstjyllands Politi to mænd, der begge førte en personbil, selvom de havde røget hash.

Den ene, en 19-årig mand fra Vejle, blev stoppet på Grønlandsvej klokken 01.15. Da patruljen visiterede ham, fandt de 7,8 gram hash i lommerne. Derfor sigtes han både for at køre i påvirket tilstand og for at være i besiddelse af hash.

Den anden blev stoppet på Vester Engvej klokken 02.15. Her var det en 18-årig mand fra Smidstrup, der førte bil selvom han var hash-påvirket. Det oplyser Bent Hedeager Nielsen fra Sydøstjyllands Politi.