“Det er en fantastisk følelse at gøre en forskel”

“Det er jo helt vildt det her,” tænkte 21-årige Carolina Rahbæk Schmidt fra Maugstrup da hun sad på flyvemaskinen og mærkede nervøsiteten rumstere i maven:
“Første gang man rejser alene, og så rejser man helt om på den anden side af jorden,” fortsatte tankerne.
Carolina var på vej imod eventyret. Godt i gang med et sabbatår på studiet, skulle der både opleves og læres. Valget var faldet på organisationen “Projects Abroard”, og destinationen for den unge kvinde var Galapagos i Ecuador.

Naturparadiset venter

Hvis man holder af spektakulære naturudsendelser på TV, vil Galapagos ikke være noget ukendt sted.
Øerne er ofte centrum for fantastiske udsendelser. Ganske enkelt fordi stedets fauna er mere mangfoldig og mere farvestrålende end næsten alle andre pletter på kloden.
Dette glædede Carolina sig til at opleve, men det var ikke den primære grund til opholdet på øerne, som var planlagt til at vare 12 uger.
Sammen med andre unge fra store dele af verden skulle Carolina arbejde som frivillig i en børnehave. Og så gjalt det ellers om at lære så meget spansk som muligt.

Goddag til værtsfamilien

Undervejs på flyvemaskinen voksede narvøsiteten:
“Heldigvis var jeg så heldig at følges med en pige fra Guaysquil, og så kunne vi jo dele nervøsiteten,” griner Carolina.
Da flyet landede i San Cristóbal blev de to kvinder modtaget af en medarbejder fra Projects Abroard, som kørte dem direkte til de to værtsfamilier, der ventede - næsten lige så nervøse.
“Da vi ankom var der et par helligdage. Det var rigtig fint, for så kunne jeg lære min værtsfamilie godt at kende,” fortæller Carolina:
“Allerede første dag tog min værtsfar mig med en tur bag på sin scooter, så jeg kunne se byen og mine nye omgivelser.”

Mange nye indtryk

For Carolina var de første dage lidt hårde. Der var mange ting at lære - mennesker, sproget, maden og omgivelserne.
“Det var da en lidt presset situation, men det var gode mennesker jeg havde omkring mig. På den første arbejdsdag kørte min værtsfar mig hen til “Projects Abroard” kontoret, og en medarbejder herfra tog med mig hen til mit projekt,” fortæller Carolina til Lokalavisen.
På projektet, en børnehave, blev Carolina mødt med åbne arme, en masse kram og endnu flere spørgsmål.
“Mit spanske var ikke så godt, men med en masse fagter fungerede det ok. Og man lærer virkelig hurtigt, når man ikke har noget alternativ,” fortæller Carolina, der hurtigt kom efter det sproglige.
“Jeg kunne ganske enkelt ikke havde valgt et bedre projekt. Alle børnene var så søde, og jeg fik oven i købet en masse ud af det sprogligt. Børn er så ligefremme. De vil snakke og lege med dig, uanset om du kan tale deres sprog eller ej,” fortæller Carolina begejstret. Og så bliver hun lidt mere alvorlig:
“Det er også en kæmpe oplevelse at kunne gøre noget for andre. At mærke, at man virkelig gør en forskel. At opleve, at børnene kunne mere og mere, fordi du satte dig ned og gav dig tid til at hjælpe dem. Det var en oplevelse for livet,” fortæller hun.

Paradis i weekenderne

At arbejde på Galapagos har nogle meget markante fordele. Der er nemlig ikke ret langt til det ene naturparadis efter det andet:
“Allerede i én af de allerførste weekender tog jeg, sammen med en gruppe af de andre nyankomne, til nogle af de andre øer for at se os lidt omkring. Vi besøgte blandt andet øerne Santa Cruz og Isabela - to øer, der er meget forskellige fra livet på San Cristóbal,” fortæller Carolina og fortsætter:
“På vore ture fik vi snorklet i Los Tuneles, set en masse fantastiske dyr og besøgt de vildeste strande. Vi hang ud med de lokale og så 'hikede' vi vulkanen Sierra Negra.”

Langt hjemmefra

Selv om man omgiver sig med søde og venlige mennesker, der gør alt for at man skal føle sig hjemme, så melder hjemveen sig selvfølgelig engang imellem. Og nogle gange kan man godt føle at man er meget langt hjemmefra:
“Det er klart, at der af og til var nogle situationer, hvor man blev usikker og hvor man virkelig følte sig langt hjemmefra, men jeg var aldrig utryg. Der var hele tiden medarbejdere fra organisationen, som kunne hjælpe, hvis der var brug for det, og alle de andre unge var jo i “samme båd” som én selv. Jeg kan kun anbefale alle at komme afsted - og meget gerne til Ecuador,” slutter Carolina. hjemme igen - fyldt med gode oplevelser - og meget mere voksen på mange områder.