Sol og fed stemning
Øse Festival 2015 løb af stablen torsdag
Der var bestilt godt vejr, og efterskoleelever fra Askov, Vardeegnens, Skovlund og Øse Efterskole samt publikum nød solen i haven foran ØF-scenen på Øse Efterskole.
"Alle var de inviteret til en dag i efterskoleåndens- og musikkens tegn, og der blev da også hurtigt etableret en god stemning blandt de unge mennesker, som dansede, snakkede og hyggede sig," fortæller viceforstander på Øse Efterskole, Michael Schweigler.
Smilene var at se alle steder på den grønne plæne.
Mange bands
På scenen spillede efterskolernes bands koncerter for hinanden fra kl. 14:00 til 20:00. I alt 31 bands havde meldt deres ankomst og alle var tændte på at vise hinanden, hvor gode de var. Derfor var der også høj intensitet på scenen, og der var nerver på ude bagved. Alle ville gøre deres bedste
Genrerne og udtrykkene spændte vidt. På scenen så man bl.a. DJ's, rappere, popdivaer og rockmusikere, som kunne skabe jubel blandt publikum. For ikke at nævne årets guitar battle, som i den grad også fik efterskoleeleverne op af græsset, så de kunne heppe på deres lokale guitarhelte.
Således kom de musiske vibrationer ud over scenekanten på en flot solskinsdag i det vestjyske.