Benzintyv fanget
Arkiv
En 23-årig mand fra Hillerød kom godt rundt på Sjælland i en stjålet bil torsdag. For at få køretøjet til at køre stjal han næsten 40 liter benzin fra Statoil-tanken på Frederiksborgvej om eftermiddagen. Her blev bilens nummerplade noteret og politiet kunne konstatere at pladerne var stjålet i Hørve. Fem timer senere blev politiet sendt til Sandbyvej i Gislinge, hvor en bil med de stjålne plader var kørt ind på en nedlagt landbrugsejendom. Politiet fandt den 23-årige mand. Bilen var stjålet tilbage i januar. Ud over tyverierne, er den 23-årige også sigtet for narkobesiddelse i form af et mindre kvantum hash og for at være i besiddelse af en peberspray. Han havde heller ikke noget kørekort. Den 23-årige var påvirket af narkotika.