Fortsæt til indhold

Jeg føler mig ikke gammel

I dag runder dåbsattesten 60 år men, Anders Linde har ikke nogen planer om at drosle ned

Arkiv
Kim Schou

Fem børn, en kone og godt 60 lejemål i Varde.
Jo, Anders Linde, selvstænding med Linde Ejendomme og byrådspolitiker fra Varde har haft travlt de første 60 år af sit liv.
"Jeg er jo en gammel Varde-dreng og jeg elsker at se noget ske i Varde," fortæller Anders Linde, som oprindelig er fra Slotsgade og uddannet tømrer.
"Inden da fik jeg en middelmådig realeksamen fra Sct. Jacobi Skole," griner han.
Jeg begyndte så at læse til ingeniør, men kunne ikke få det til at passe med mit arbejde og blev derfor aldrig færdig med min uddannelse," fortæller Anders Linde, som i stedet for satte sine sparepenge i den første udlejningsejendom i 1984. Siden da er det blevet til mere end 60 af slagsen.
Som medlem af bevaringsforeningen er Anders Linde bevidst om ældre huse.
"Det er vigtigt, at der sker udvikling, men det skal være med en nænsom hånd, så vi kan føre noget tilbage," fortæller Anders Linde, som ingen planer har om at gå på efterløn."Nej da. Det har jeg ikke tid til. Og så længe jeg har fysikken, så elsker jeg mit arbejde," fortæller han.

Politikeren Anders

Politik har altid spillet en rolle i Anders Lindes liv.
"Jeg har været med i byrådet før for Konservative i otte år men på grund af mangel på tid valgte jeg en pause på fire år Men ved valget i 2013 følte jeg, at venstre mere stod for mine synspunkter og ved valget og jeg blev valgt ind igen," fortæller han.
Her er det de hårde udvalg der interesserer ham.
Privat er han gift med Jytte, som han har har kendt i 14 år. Parret bor på Gellerupholm.
"Vi fungerer godt sammen. Jeg er den jordnære og hun er den rummelige og ved at give plads til hinanden, så får vi det til at køre," slutter Anders Linde.
Fødselsdagen markeres ved en uformel reception i eftermiddag og en privatfest på lørdag.

Her fra haven er der ikke langt til kirken
Et ældre loft bliver til beboelse. Her får han hjælp af tømrer Klaus Schou Pedersen