VUC-elever fik ros fra transportens minister
Elever fra VUC-Syd i Haderslev fik stor ros for opgaveløsning for Contino
Forleden gæstede transportminister Magnus Heunicke 'Lyren' i Padborg i anledning af 'Forskningens Døgn', som Aabenraa Kommune var vært for sammen med en række virksomheder og uddannelsesinstitutioner, herunder VUC Syd. Formålet er at bringe studerende på ungdomsuddannelserne sammen med virksomheder i transporterhvervet og give de unge indblik i transportbranchen, som har svært ved at rekruttere kvalificeret arbejdskraft.
Som optakt til Forskningens Døgn har deltagerne arbejdet på en opgave i samarbejde med en transportvirksomhed. Opgaverne blev bedømt og de bedste præsenteret og præmieret under overværelse af transportminister Magnus Heunicke. VUC Syd-kursisternes bidrag fik stor ros og hædrende omtale, marginaler fra at være udnævnt som de bedste.
Eleverne fra Haderslev løste en opgave for virksomheden Contino. Følgende elever deltog: Jeppe Monrad Meier, Midheta Hasanovic, Maren Selvejer og Michael Dittfeld Vester Jensen.
Alle går de på VUC Syds EUD forberedende forløb, der er en målrettet uddannelse for alle, som ønsker at påbegynde en erhvervsuddannelse.