Fortsæt til indhold

Komediens spejl er stadig pudset

Teatret Møllen spejler datidens og nutidens fordomme og uvidenhed i Holberg-komedie

Arkiv
Af gæsteanmelder Carl Skøtt

Alle spøjse virkemidler er tilladt, når komedier af Ludvig Holberg opføres, og Teatret Møllen gør brug af dem i rigelige mængder i jubilæumsforestillingen "Hexerie eller blind alarm".
Det er fordomme, sladder, der udvikler sig til det ekstreme, og grænseløs uvidenhed, der udstilles. Holberg skriver, at komedier er som et spejl, hvor man kan se sine egne fejl - men det man ser i denne Holberg-komedies spejl, er nok først og fremmest andres fejl.
Derfor er det også lidt af en genistreg af Møllen at supplere Holberg-teksten med nogle få ord, der er relevante i sammenhængen - og i vores tid.
Fransk dekadence, der hørte den tid i 1700-tallet til, får en bibemærkning om Prins Henrik. Helt uskyldigt, naturligvis.
Noget i retning af:
"Jeg er lige kommet hjem fra Paris. Der mødte jeg i øvrigt prins Henrik".
Ikke mere om den sag, der naturligvis blev fortalt på teater-fransk af en udmajet "krukke".
Eller den politiske kandestøber, der netop har talt rosende om en sag, hvor der i højeste grad er noget at komme efter. Han konstaterer lakonisk:
- Der er ikke noget at komme efter!
Andre henvisninger går til bl.a. minimalstaten og Muhammad-tegningerne - og igen: Det er relevant i forestillingen - og i komediespejlet ser vi, at vi ikke i dag er kommet længere med hensyn til fordomme og uvidenhed, end man var dengang.
Heksebrændingernes tid er godt nok forbi, men derfor kan man jo godt ønske, at det ikke er tilfældet ved i ubeskrivelig uvidenhed at beskylde en for trolddom - eller for den sags skyld for terrorisme.
Det første sker, da en gøglertrup kommer til den lille by, og straks er hele byen som en galeanstalt. Det hele ender med en frikendelse af gøgleren - naturligvis. Komediens pointe er kendt, før komedien begynder.
Men her ender historien om, hvorfor netop dette stykke skulle spilles som afslutning på Møllens jubilæumsår ikke. Det var samme stykke - i en anden opsætning, naturligvis - der for alvor indledte Møllens teaterhistorie for 40 år siden i Haderslev.
De første Møllen-folk blev ikke modtaget med udelt glæde. Nogle hetzede ligefrem mod det, og det var som et svar til dem, at netop den komedie blev valgt som teatrets første stykke.
Teatret Møllen var som i eventyret først en grim ælling, og siden blev den en svane. I dag er Møllen Haderslev Kommunes officielle kulturelle fyrtårn.
Blandt de spøjse indslag er brugen af dialekter. Der bliver talt synnejysk af Ole Sørensen og Thomas Jacob Clausen og vestjysk af Ragnhild Kaasgaard. Klaus Andersen, Connie Tronbjerg og Lars Rødbroe er de øvrige bag eminent ensemblespil, der som altid får en ekstra dimension af de musikalske aktører. Gitte Kaths scenografi er enkel og virkningsfuld - en stil, hun nu har været kendt for i 40 år.

Foto: Hasselgaard Foto
Foto: Hasselgaard Foto
Foto: Hasselgaard Foto
Foto: Hasselgaard Foto
Foto: Hasselgaard Foto