Kaffemaskinetyv slog til
Arkiv
Aqualine på Langebjergvænget har problemer med en tyv, der er faldet for virksomhedens kaffemaskiner. For nogle uger siden brød en tyv ind og stjal to af slagsen. Natten mellem torsdag og fredag var den gal igen. Her brød en tyv ind og stjal endnu en kaffemaskine. Det udbytte havde tilsyneladende ikke været nok for tyven, da politiet mistænker ham for at have været et tur videre til Langebjerg, hvor han brød ind hos Produktzion, hvor han var rundt i forskellige kontorer. Det er uvist om han også stjal noget fra stedet.