Stjerneløbets store stjerner

Stjerneløbet fik oprindeligt sit navn på grund af den karakteristiske profil med de fem ruter, der dannede en stjerne ud og hjem på Stændertorvet. Men det kan også forstås som de store stjerner, der gennem årene har skabt magien omkring denne danske cykel-klassiker. Stjerneløbet i Roskilde har været kørt siden 1895 og sammen med ”Fyen Rundt” (fra 1894) er det de to ældste endnu eksisterende landevejsløb i Danmark. I virkeligheden er det de eneste hjemlige løb, der kan kaldes 'klassikere' og Danmarks svar på Paris–Roubaix, og Flandern Rundt Liège-Bastogne-Liège osv. Trods sit helt specielle koncept med de fem ruter og den geniale kombination af samlet start og enkeltstart var Stjerneløbet alligevel i mange år først og fremmest en lokal foreteelse, der udover i cykelsporten kun interesserede i Roskilde og omegn. Men det var nu 'københavnerklubben' DBC - i mange år kendt for den legendariske cykelbane i Ordrup) - der opfandt Stjerneløbet og var arrangør helt frem til det sidste løb i 1997. Altså indtil Roskilde Cykel Ring i samarbejde med DGI genopfandt løbet sidste år og nu igen på søndag den 17. maj.

En OL-Revanche

I 1929 skete der noget, som med ét hævede Stjerneløbet fra et at være en lokal cykelbegivenhed op til at være Danmarks mest omtalte og prestigefyldte landevejsløb. Landet havde fået en landevejsrytter i verdensklasse. Han hed Henry Hansen med tilnavnet 'Spejderen', og han vandt i 1928 i Holland det olympiske mesterskab i landevejscykling. Dengang kørtes mesterskabet med enkeltstart, og Henry kørte så stærkt, at han slog englænderen Frank Southall på 2. pladsen med næsten otte minutter! Så stærkt kunne intet menneske køre, mente englænderne og nedlagde protest: Danskeren måtte have skudt genvej. Men selvfølgelig havde han ikke det, Henry var bare en fremragende cykelrytter, især når det gjaldt kørsel på tid. Så kom han jo heller ikke ud af det blå, da han havde vundet såvel dansk som nordisk mesterskab flere gange og Stjerneløbet havde han allerede vundet hele fem gange. DBC havde dengang en smart PR-mand, der hed Jørgen Beyerholm, og han fandt på at Stjerneløbet i 1929 skulle være intet mindre end en OL-Revanche. Man hentede sølvvinderen fra OL, Frank Southall, til start, så han kunne vise, om han nu også var lige så god som Henry, sådan som han påstod. Derudover fik man endnu en stjerne, den nordiske mester fra Sverige, Gösta Karlsson, til Roskilde. Nu var der for alvor kommet stjerner i Stjerneløbet, DSB indsatte ekstratog på strækningen København–Roskilde, og Statsradiofonien sendte live.transmission fra Stændertorvet. Det var stort i 1929! Henry vandt sin 6. Stjerneløbssejr og Southall blev endnu engang nr. 2, denne gang slået med fem minutter. Så var det sat på plads!

Kokken og Ritter

Stjerneløbet bevarede og udbyggede sit renommé og sin popularitet op gennem årene, og nye stjerner kom til. Én af dem var Knud E. Andersen med tilnavnet 'Kokken' – ganske simpelt fordi han var kok af uddannelse. I årene mellem 1942 og 1951 vandt løbet hele seks gange, det samme antal som en anden stor Stjerneløbsprofil, Ole Ritter, opnåede i perioden 1963 – 1974. Ole var ikke alene en fantastisk god cykelrytter, men havde også karisma. Han var gjort af det stof, myter skabes af. Var der ikke umiddelbart nogle sensationer, skabte han dem selv. Henry Hansen vandt først og fremmest i kraft af sin fysiske overlegenhed, hvilket kunne lade sig gøre i en tid, hvor landevejssporten endnu ikke var så forfinet, teknisk og taktisk. Ritter forstod og havde også den fysiske dimension, men desuden havde han et taktisk overblik og forstod at udnytte dette løbs ganske særlige muligheder. De fire første sejre vandt han som amatør i en periode, hvor han var suveræn i dansk landevejssport. Efter den 4. sejr i 1966 blev han professionel og kom flere år senere igen og vandt løbet yderligere i 1973 og 1974. Faktisk tabte han kun Stjerneløbet én gang i 1962, hvor han kørte det for første gang og 'kun' blev nr. 2.

Junkeren af Roskilde

At lokalkendskab spiller en betydelig rolle i Stjerneløbet er indlysende. Det havde Roskilde-rytteren Junker D. Jørgensen, der op gennem 1970’erne var en af Danmarks bedste landevejsryttere. Tre gange, i 1970 og 1971 samt igen i 1978, kørte 'Junkeren af Roskilde' i mål som vinder på Stændertorvet, samme antal sejre som en anden af tidens markante ryttere, Mogens Frey, opnåede i slutningen af 1960’erne. Efter sin aktive karriere og frem til sin alt for tidlige død var Junker Jørgensen et stort aktiv for Roskilde CR og en nøgleperson i forbindelse med tilrettelæggelsen af Stjerneløbet. Stjerneløbet fik et flot come back sidste år, men skal det bestå fremover og genvinde fordoms glans, skal der ikke blot dygtige ledere til. Nutidens store danske profiler skal også 'genopdage' løbet, prioritere det og se dets muligheder. Uden stjerner er der nemlig ikke noget Stjerneløb. Store vindere: Henry Hansen 'Spejderen' 8 sejre: 1923, 1925, 1926, 1927, 1928, 1929, 1930 og 1931. Knud E. Andersen 'Kokken' 6 sejre: 1942, 1946, 1947, 1948, 1949 og 1952. Ole Ritter 6 sejre: 1963, 1964, 1965, 1966, 1973 og 1974. Mogens Frey 3 sejre: 1967, 1968 og 1969. Junker Jørgensen 3 sejre: 1970, 1971 og 1978. Blå bog Den 70-årige Henrik Elmgreen er en af de respekterede ledere og kommentatorer indenfor dansk cykelsport. I 38 år var han en vital del af de danske 6 dages-løb, først som speaker og siden som sportslig leder først på Københavns Vinterbane i Forum og siden i Ballerup, hvor han først trak sig i 2011. Elmgreen var frem til 1996 initiativtager og løbsarrangør af cykelløbet Danmark Rundt. 1991-2015 var Henrik Elmgreen præsident for Union Internationale des Velodromes, som er de professionelle banearrangørers internationale sammenslutning. Ved fratrædelsen i januar 2015 blev han Ærespræsident. I 1990'erne blev Elmgreen et værdsat ansigt som fast studie-ekspert under TV2's transmissioner fra Tour de France. Henrik Elmgreen var i 30 år redaktør af Danmarks Cykle Unions medlemsblad Cykel Sport, og har senere skrevet flere bøger, bl.a. Historien om Det Københavnske 6-dagesløb fra 2012.