Bylderup Skole tilpasses
Arkiv
ombygning Der er ordsprog der lyder: “Det skal være skidt, før det bliver godt”, og dette ordsprog beskriver vel meget godt, hvad det er der foregår på Bylderup Skole. “Vi er i gang med at tilpasse Bylderup Skole efter den nye folkeskolelov, og derfor er vi i gang med en større ombygning, hvor sløjdlokalerne bliver ændret, således at der også bliver plads til håndarbejde, og dermed skal dette område i fremtiden løse opgaverne i faget håndværk og design,” fortæller skoleleder Claus Heiredal. Bygningsændringerne forventes at være klar ved næste skoleårs begyndelse. Skolen inviterer til indvielse i august måned.