Fortsæt til indhold

Ung danmarksmester udstiller på kunstmuseet

Arkiv
Arkiv

Bare 16 år gammel vandt Kamille Kodbøl fra Ribe tidligere på året DM i klassisk tegning.
Det markerer Ribe Kunstmuseum med en særophængning af de fine værker. "For hvad binder guldalderkunst og modernisme sammen med hulemalerier og hieroglyffer? Det gør konturstregen, omridset – ganske enkelt: Tegningen. Tegningen er et klassisk håndværk, der ligger til grund for mange af de værker, malerier og skulpturer, som kan opleves i Ribe Samlingen," skriver kunstmuseet i en pressemeddelelse.

Det er i kunstmuseets café at man sommeren over se et udvalg af Kamille Kodbøls tegninger, og der vil løbende komme flere til. Kamille Kodbøl har tidligere været deltager på Ribe Kunstmuseums billedskole, og det er museets håb, at hun med denne miniudstilling kan inspirere andre unge til at komme i gang med tegningen – et klassisk håndværk, der ligger til grund for de værker, som ses i Ribe Samlingen.

Der vil i forlængelse af udstillingen blive udbudt tegneworkshops på Ribe Kunstmuseum i sommerferieperioden. Se nærmere herom på www.ribekunstmuseum.dk