Fortsæt til indhold

24-timer med løb og underholdning

Stafet for Livet er i Byparken 30. til 31. maj

Arkiv
Arkiv

Byparken kommer til at summe af liv fra lørdag 30. maj klokken 10 til søndag 31. maj klokken 10, hvor der er Stafet for Livet med løb, musik og underholdning for hele familien. Stafetten er sat i værk som et støttearrangement der sætter fokus på kræftsagen og som et symbol på den kamp en kræftramt kæmper døgnet rundt. Æresgæsterne ved arrangementet er da også tidligere og nuværende kræftpatienter, der let kan kendes på gule t-shirts med påskriften ‘Fighter’. I løbet af de 24. timer stafetten løber bliver der ydet service til ‘Fighterne’ af en række frivillige. En af dem er Winnie Riis. - Jeg er gået ind i det, da jeg altid har arbejdet frivilligt, men jeg har også en mand, der har haft kræft, siger Winnie Riis. - Det er også sjovt at være med til at arrangere løbet. Vi begyndte på arbejdet for et halvt år siden helt fra bunden. - Jeg tror, jeg har været ude hos alle byens butikker, for at samle gaver til det bankospil der er ved midnat. - Eller bliver min opgave at tage mig af æresgæsterne, de skal forkæles. Første gang Stafet for Livet var i Roskilde var i 2014. Her var 45 ‘Fightere’ med og i stafetten var der 517 deltagere fordelt på 15 hold. Der blev gået 24.297 runder, hvad der svarer til en strækning på 8.132 km. Løbet gav et overskud på 217.564 kroner. - Ud over at give kræftramte en god dag, så drejer det sig også om at samle penge ind til Kræftens Bekæmpelse, siger Winnie Riis. - Da hver 3. dansker bliver påvirket af kræft, er det nødvendigt med penge til forskning om sygdommen. - Derfor er der brug for at der ildsjæle som melder sig frivilligt til at støtte Kræftens Bekæmpelse, siger Winnie Riis. Hvis man har lyst til at løbe med i stafetten kan det stadig lade sig gøre. Man kan tilmelde sig på www.stafetforlivet.dk/stafet/roskilde. Her kan man også finde svar på de praktiske spørgsmål. ja-