Peter vil skille sig ud
Spidskandidat for Dansk Folkeparti i Aabenraa-kredsen, Peter Kofod Poulsen, skiller sig ud - også på sin valgplakat
Allerede på dag 1 af valgkampen formåede spidskandidat for DF i Aabenraa-kredsen, Peter Kofod Poulsen, at skille sig ud.
Hans valgplakat skiller sig ud fra mængden, og det er et helt bevidst valg.
“Det er meningen, at jeg skal skille mig ud. Det synes jeg nemlig også, at jeg gør politisk”, fortæller Peter Kofod Poulsen.
“Jeg vil gerne markere mig som en politiker, der tør at være kritisk, og tør at tage standpunkter, og det symboliserer plakaten også”.
Ideologisk gadekryds
Farverne på plakaten er heller ikke tilfældigt valgte.
“Den meget mørkeblå symboliserer mine meget liberale træk, mens den røde baggrundsfarve symboliserer den sociale ansvarlighed, som jeg også står for. Jeg er så at sige et ægte ideologisk gadekryds,” slutter Peter Kofod Poulsen.