Ny restaurant har fået en overvældende start
Restaurant Yang i Give er kommet så godt fra start, at man allerede efter en uge har ændret åbningetiderne
Peking and, stegte nudler og Yangs Sorte Gryde. Det er blandt der retter, som tilbyder hos Restaurant Yang i Give, og det er noget, som Give-borgerne ønsker, for opstarten er gået meget bedre end de to indehavere håbede. 178 gæster besøgte resturanten den første weekende, og det kom bag på værtsparret.
“I vores åbningsweekend var der så mange henvendelser, at vi desværre måtte sige 'alt udsolgt' til omkring 90 gæster,” siger Tommy Sørensen, der sammen med hustruen Yiqing Yang ejer den nye restaurant.
Ok, faktisk er den ikke helt ny, for det er Give Take Away, der har skiftet navn, er flyttet i større lokaler i Østergade og har udvidet konceptet, blandt andet med en buffet med mange kinesiske og lidt danske retter.
De nye omgivelser har givet restauranten helt nye muligheder med både et større køkken og plads til i alt ?.
“Vi havde egentligt planlagt at holde lukket om søndagen, men det har vi ændret til om mandagen, for der har vist sig en stor efterspøgelse efter at gå ud at spise om søndagen,” siger Tommy Sørensen.
Han er ligeledes indehaver af Give Vinhandel, der også er flyttet ind i de nye lokaler. Både restaurant og vinhandel holder lukket om mandagen fremover.