Fortsæt til indhold

Kæmpe idrætsdag i byen

Omkring 2.000 elever fra idræts- efterskoler i Sydøstjylland mødes til stort idrætsstævne i Vejle

Arkiv
Af Jacob Hove

Elever fra 15 idrætsefterskoler i Sydøstjylland gæster i dag Vejle, hvor de sammen med eleverne på Vejle Idrætshøjskole skal deltage i en stor idrætsdag.
“Stævnet bliver det største, som Vejle Idrætsefterskole har afholdt med tre skoler mere end sidste år. Det viser, at vi har fat i noget af det rigtige med et meget bredt anlagt stævne,” siger sportschef på Vejle Idrætsefterskole, Hans Hansen.
Omkring 2.000 efterskoleelever ventes at deltage i stævnet, som ifølge Bo Thorup, forstander på Midtjysk Efterskole, handler om andet end konkurrence.
“Det er fedt at mødes for at dyste, men konkurrencen kommer i anden række. Det handler om at bringe de menneskelige relationer i spil. Vi ønsker fra Regionens side at understøtte et ikke-polariseret samfund, og vi mener, at det at mødes på tværs af skolerne kan medvirke til det, siger han.
Samme melding kommer fra forstander på Ågård Efterskole, Ole Sørensen:
“Det gør eleverne i regionen mere glade for at gå på efterskole. De ser mangfoldigheden, kommer lidt ud af osteklokken og får en oplevelse af at være en del af noget større.”
Vejlestævnet finder sted på Vejle Idrætsefterskole og Idrætshøjskole fra klokken 9-17.30. Efterskolerne i Sydøstjylland støtter projektet.