Fortsæt til indhold

Ti bryllupper og en beklagelse

Humøret var højt til bunkebryllup i Klosterhaven, men vejret drillede i starten

Arkiv
Arkiv

Tanken om et bryllup under åben himmel er forbundet med megen romantik men også risikoen for at skulle afgive sine ægteskabelige løfter i regnvejr.
Ti par havde lørdag besluttet sig for at tage chancen.
De havde arrangeret at være del af et arrangement, hvor de alle blev viet i Klosterhaven henover to timer.
Borgmester Joy Mogensen stod for de mange vielser, og selvom smil og latter fyldte det grønne område ved Roskilde Kloster, røg der også et stille suk eller to mod himlen.
Tunge regnskyer krydsede nemlig henover haven i tide og utide, så flere af de fremmødte par måtte søge tilflugt under to pavilloner, der var stillet op i anledning af den særlige dag.

Mulig økonomisk gevinst

Stine Lerche-Jørgensen og Tomas Vestergaard var et af parrene, som havde besluttet sig for at blive gift ved arrangementet i Klosterhaven.
Roskilde Avis mødte de to kort før de skulle giftes, og der stod de med deres familier og venner under en grøn og hvid pavillon for at undgå at blive gennemblødt.
De to havde besluttet sig for at blive gift i det fri, fordi det virkede som et godt kompromis i forhold til, at de hver i sær delte forskellige syn kirkens ord og værdi.
Selvom de måtte døje med væde fra oven, tog Stine Lerche-Jørgensen og Tomas Vestergaard ikke så tungt på situationen.
- Uanset hvad er det et rigtig hyggeligt sted, fortalte parret og fortsatte med et smil:
- Desuden siges det, at hvis det regner, når vi bliver gift, så bliver man rig.
hw